National Gallery i London, der anses for et af Englands fineste kunstmuseer, har erhvervet den danske kunstner L.A. Ring 's maleri Vej i landsbyen Baldersbrønde (vinterdag). Maleriet fra 1912 er det første værk af Ring, der bliver udstillet offentligt i Storbritannien.
Rings maleri har aldrig været vist i Danmark. L.A. Ring malede motivet fra Baldersbrønde til udstillingen Scandinavian Art Exhibition, der blev vist forskellige steder i USA i 1912 og 1913. Maleriet var udstillet under titlen Winter Day (Vinterdag). Maleriet blev i USA og dukkede op igen i 2014.
Maleriet blev siden erhvervet af National Gallery og kan ses på museet i øjeblikket.
Om L.A. Ring siger Christopher Riopelle, der er kurator på National Gallery med ansvar for europæisk maleri efter 1800:
“Ring is one of the most distinctive Danish artists working in the years around 1900, widely admired in his homeland for his technically precise and deeply emotive landscapes and scenes of rural life. We at the National Gallery are pleased to be able to help to introduce him to a new public.”
(Tip: Line Rosenvinge)