Journalist og forfatter og tidligere medlem af Lars Vilks Komiteen - Helle Merete Brix - skriver på sin hjemmeside om sin seneste bog Når kunsten terroriseres - Om terror som tema i kunsten (skrevet i samarbejde med den svenske kunstner Lars Vilks og Kasper Nesager-Hansen):
"“En meget relevant og velskrevet udgivelse”, lyder det i lektørudtalelsen om min seneste bog. Det er en antologi med 11 bidragsydere, som jeg er redaktør af sammen med kunsthistoriker Lars Vilks og cand.merc. og journalist Kasper Nesager-Hansen.
Bogen hedder “Når kunsten terroriseres. Om terror som tema i kunsten” handler om litteraturens, billedkunstens og filmens måde at behandle temaet terror på. Fra Baader-Meinhof til Krudttønden. Bogen kan købes flere steder, for eksempel gennem saxo.com Send en mail med navn og adresse, hvis du vil have en signeret bog tilsendt."
*
Saxo skriver følgende om udgivelsen:
"Hvordan beskriver kunstnere terrorisme? Når kunsten terroriseres er en antologi, hvori kunstnere, journalister med flere giver deres bud på, hvordan terror fremstilles i kunsten: I billedkunst, film, musik, drama og litteratur. Bidragyderne har rod i lande som Israel, Storbritannien, Norge, Sverige og Danmark. Adskillige af dem har selv overlevet et terrorangreb. Når kunsten terroriseres viser, at det alle dage har skabt heftig debat og endda krav om censur, når kunstnere har beskæftiget sig med emnet. I dag kan det, i visse tilfælde, også være med livet som indsats. Eksemplerne i antologien strækker sig fra datidens fremstilling af Rote Armee Fraktion i film og billedkunst over 11. september, massakren på Utøya til den danske spillefilm Krudttønden. Når kunsten terroriseres er illustreret herunder med tre helt nye tegninger af Lars Vilks."
Eksempler på billedkunst med terror som tema og motiv. I dette tilfælde 11. september 2001.
Se også
Fredag 5. juni 2020: Jihad i Gellerupparken (knivklovn angriber Rasmus Paludan)