Undertegnedes artikel om Jes Dorph-sagen og den kvindelige journalist, der er fremkommet med voldtægtsanklager, fik kun lov at figurere i Facebookgruppen Fri Debat i få minutter.
Artiklen, der afdækker Jes Dorph-sagen, blev fjernet med henvisning til, at artiklen skulle hænge offentlige personer ud.
“Den slags indlæg med den slags vinklinger vil vi gerne frabede os,” lyder det fra administratoren Niels Ivar Larsen.
Det er dybt hyklerisk. Metoo-sagen, der omhandler den fyrede Jes Dorph-Petersen og en forhenværende studievært, der har anklaget Dorph for vold og voldtægt, er indbegrebet af debatten omkring ytringsfrihed, og hvordan kampen udkæmpes med åbne eller fordækte midler.
I Jes Dorph-sagen har et 20 år gammelt vidneudsagn - der er påstand mod påstand - kostet Jes Dorph-Petersen sit job.
Omvendt har Jes Dorphs tidligere kollega og elskerinde, Therese Philipsen, både medvirket i et hemmelig metoo-dokumentarprogram på TV 2 - samtidig med at hun optrådte som vidne i en advokatundersøgelse på tv-stationen.
Begge forløb skulle afdække Therese Philipsens opfattelse af sagen, mens Jes Dorph-Petersen blev tilbudt en tavshedsklausul, hvorefter han skulle forsvinde ud ad bagdøren med bøjet hoved.
Sagens åbenlyse etiske faldgruber må ikke debatteres i ytringsfrihedsgruppen Fri Debat, men slettes med hård hånd.
Grunden til sletningen skal ikke findes i finere etiske overvejelser hos administratorerne i Facebookgruppen.
Information-journalisten Niels Ivar Larsen har et personligt nag til undertegnede, og han sletter derfor alle oplysninger, der tilflyder debatgruppen fra min pen.
Ytringsfriheden er desavoueret til et spørgsmål om personlige hævnmotiver samt et forsvar for Niels Ivar Larsens private politiske holdninger.
Fri Debat, under Niels Ivar Larsens kontrol, bør skifte navn til Ufri Debat.
Jes Dorph Dillermand flirter
*
*
Jes Dorph-sagen er afdækket her