En ældre sag fra Den Frie blog:
![]()
Ahmed Akkari med Muhammed krus. (Foto: Snaphanen)
Har fået læst Ahmed Akkari 's bog Min afsked med islamismen - Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark, og jeg vil de kommende uger citere fra den. Her en passage fra bogen om den tyrkiske moske på Nørre Alle i Aarhus:
"Ligesom araberne havde de tyrkiske islamister etableret sig i hele Danmark gennem et hav af offentligt støttede foreninger. Alle byer af en vis størrelse havde mindst én hovedforening, der diskret drev en moske. Var byerne lidt større, kunne samme adresse rumme en skov af underforeninger: ungdomsforeninger, motionsforeninger, kulturforeninger og sågar kvindeforeninger. Medlemmerne gik i mange tilfælde igen, men der var forskellige regnskaber og cvr-numre og dermed også flere indgange til tilskud fra kommunerne.
Det var et effektivt system, som araberne havde lært meget af, da de i stort tal ankom til Danmark fra 80'erne og frem.
Et af mange eksempler var adressen Nørre Alle 34 i hjertet af Aarhus. På papiret husede matriklen blandt andet Århus Islamiske Menighed, Islamisk Kultur- og Undervisningscenter i Danmark og Århus Ungdoms- og Kulturforening.
Det eneste, der ikke stod på postkassen, syntes at være en sandfærdig beskrivelse af, hvad huset, der lå gemt bag en tilgroet have, i virkeligheden var – nemlig byens flotteste islamistiske bedested.
(…)
Efterhånden som jeg kom ind på livet af tyrkerne og vandt deres fortrolighed, blev en ellers usynlig forbindelse blotlagt. Flere af de centrale skikkelser bag moskeen og de mange foreninger på Nørre Alle 34 erkendte åbent at være repræsentanter for den religiøse og politiske bevægelse Milli Görüs, som var forbudt i deres hjemland (Tyrkiet, red.). Det var nogenlunde samme personkreds, som drev Selam Friskole, hvor billeder, musik og danske aviser og blade som bekendt var bandlyst (fremgår andetsteds i Ahmed Akkaris bog, red.).
(…)
En af de foreninger, jeg selv var aktiv i, var Foreningen af Studerende Muslimer, som var ledet af den tyrkiske imam Fatih Alev. Fatih var opvokset på Østerbro i København og lignede på mange måder mig selv. Han var ung, ambitiøs og stærk i troen, og derfor fattede vi næsten øjeblikkelig sympati for hinanden.
Vi havde mødt hinanden til et foredrag, hvor jeg havde talt om islams værdier og regler.
”Vi har en forening for muslimer ligesom dig. Jeg synes, du skal være med,” sagde han, da han præsenterede sig efter mit foredrag.
Efter en kort gennemgang af foreningens dagsorden og aktiviteter var jeg ikke sen til at sige ja.
Sammen med Fatih Alev diskuterede jeg efterfølgende muligheden for at sprede troens budskab uden for de sædvanlige islamistiske hvervecirkler. Siden var jeg med til at oprette en ny forening, der fik det fornemme navn Islamisk Videns- og Informationscenter (IVIC, red.). Navnet blev klistret på den i forvejen overfyldte postkasse på Nørre Alle 34 i Aarhus Midtby."
(Side 196-198)
Ahmed Akkari med Muhammed krus. (Foto: Snaphanen)
Har fået læst Ahmed Akkari 's bog Min afsked med islamismen - Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen om Danmark, og jeg vil de kommende uger citere fra den. Her en passage fra bogen om den tyrkiske moske på Nørre Alle i Aarhus:
"Ligesom araberne havde de tyrkiske islamister etableret sig i hele Danmark gennem et hav af offentligt støttede foreninger. Alle byer af en vis størrelse havde mindst én hovedforening, der diskret drev en moske. Var byerne lidt større, kunne samme adresse rumme en skov af underforeninger: ungdomsforeninger, motionsforeninger, kulturforeninger og sågar kvindeforeninger. Medlemmerne gik i mange tilfælde igen, men der var forskellige regnskaber og cvr-numre og dermed også flere indgange til tilskud fra kommunerne.
Det var et effektivt system, som araberne havde lært meget af, da de i stort tal ankom til Danmark fra 80'erne og frem.
Et af mange eksempler var adressen Nørre Alle 34 i hjertet af Aarhus. På papiret husede matriklen blandt andet Århus Islamiske Menighed, Islamisk Kultur- og Undervisningscenter i Danmark og Århus Ungdoms- og Kulturforening.
Det eneste, der ikke stod på postkassen, syntes at være en sandfærdig beskrivelse af, hvad huset, der lå gemt bag en tilgroet have, i virkeligheden var – nemlig byens flotteste islamistiske bedested.
(…)
Efterhånden som jeg kom ind på livet af tyrkerne og vandt deres fortrolighed, blev en ellers usynlig forbindelse blotlagt. Flere af de centrale skikkelser bag moskeen og de mange foreninger på Nørre Alle 34 erkendte åbent at være repræsentanter for den religiøse og politiske bevægelse Milli Görüs, som var forbudt i deres hjemland (Tyrkiet, red.). Det var nogenlunde samme personkreds, som drev Selam Friskole, hvor billeder, musik og danske aviser og blade som bekendt var bandlyst (fremgår andetsteds i Ahmed Akkaris bog, red.).
(…)
En af de foreninger, jeg selv var aktiv i, var Foreningen af Studerende Muslimer, som var ledet af den tyrkiske imam Fatih Alev. Fatih var opvokset på Østerbro i København og lignede på mange måder mig selv. Han var ung, ambitiøs og stærk i troen, og derfor fattede vi næsten øjeblikkelig sympati for hinanden.
Vi havde mødt hinanden til et foredrag, hvor jeg havde talt om islams værdier og regler.
”Vi har en forening for muslimer ligesom dig. Jeg synes, du skal være med,” sagde han, da han præsenterede sig efter mit foredrag.
Efter en kort gennemgang af foreningens dagsorden og aktiviteter var jeg ikke sen til at sige ja.
Sammen med Fatih Alev diskuterede jeg efterfølgende muligheden for at sprede troens budskab uden for de sædvanlige islamistiske hvervecirkler. Siden var jeg med til at oprette en ny forening, der fik det fornemme navn Islamisk Videns- og Informationscenter (IVIC, red.). Navnet blev klistret på den i forvejen overfyldte postkasse på Nørre Alle 34 i Aarhus Midtby."
(Side 196-198)