Sutteflasken, der på udstillingen, bliver påfyldt resterne af et foster.
Søndag 8. maj 2016 afholder Klubinn i Nørresundby en kunstudstilling med kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der er mest kendt som forfatter og kønsaktivist (på grund af sit juridiske kønsskifte), men som det seneste år også har bevæget sig i retning af billedkunsten. I den forbindelse har Ibi-Pippi Art indrykket en jobannonce, hvor man søger efter en model. Det er langt fra alle, der kan komme i betragtning til modeljobbet.
Folk med sukkersyge og mennesker med en mørk hudfarve behøver ikke spilde tid på at ansøge, fremgår det af annoncen. Om det utraditionelle jobopslag udtaler Ibi-Pippi Orup Hedegaard følgende:
"Jeg ser ingen grund til, at jeg unødigt spilder min og ansøgernes tid, og derfor er annonceringen meget konkret. Til dette værk kan jeg ikke bruge en neger med sukkersyge."
Jobopslaget har allerede modtaget kritik for at være både racistisk og stødende. Til dette siger Ibi-Pippi:
"Der er da intet som helst racistisk i, at jeg ikke kan bruge et mørkt menneske til dette job. Det er blot ikke foreneligt med værket. Det samme gælder for mennesker med sukkersyge."
Udstillingens jobopslag er ikke det eneste kontroversielle ved den kommende udstilling. Et af de udstillede værker har titlen ”bottle baby” og består af et delvist parteret menneskefoster i en sutteflaske.
Læs også
Nej tak til Josef Wolfugang Nielsen fra African Empowerment Center
Chokerende udvikling i plakatterrorsag fra Silkeborg