Quantcast
Channel: Ballet Magnifique
Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Lars Bent Petersen udnævnt til ny rektor på Det Fynske Kunstakademi

$
0
0

"Uden titel, (Skrue)", messingskrue, 24 karat guld. (Edition: 10). (Foto: http://larsbent.blogspot.dk/)


Det Fynske Kunstakademi har udsendt en pressemeddelelse:

"Bestyrelsen for Det Fynske Kunstakademi har ansat billedkunstner Lars Bent Petersen som rektor for Akademiet fra den 1. oktober 2016 til den 30. juni 2018.

Lars Bent Petersen er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, København (1985 – 1992), hvor han også har været ansat som studieleder (2006 – 2015) og prorektor (2012 – 2014). Lars Bent kender Det Fynske Kunstakademi, hvor han fungerede som underviser i perioden 1999 – 2006 og siden 2016 har været en vigtig del af bestyrelsen.

Lars Bent Petersen har udstillet på en lang række museer, gallerier og udstillingssteder i løbet af sin karriere, bl.a. kan nævnes Århus Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum og Hamburger Bahnhof i Berlin. Hans kunstneriske virke har medført et bredt nationalt samt internationalt netværk, der vil komme skolen og de studerende til gode. Derudover er Lars Bent Petersen også en erfaren kurator.

Lars Bent kommer med en solid ballast til den nye stilling som rektor for Akademiet, udtaler Poul Falck, bestyrelsesformand for Det Fynske Kunstakademi:

“Med Lars Bent Petersen som rektor får vi ikke blot en rektor, der er velanskrevet og anerkendt i kunstnerkredse. Vi får også en person, der har stor erfaring som underviser på både Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi. Endvidere har Lars Bent Petersen været konstitueret rektor og prorektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, København. Lars Bents store erfaring vil styrke Det Fynske Kunstakademis arbejde for at være en væsentlig brik i Odenses kulturliv i mange år frem.”

Om sit kommende virke som rektor for siger Lars Bent:

“Jeg er glad for at være tilbage i Odense og på Det Fynske Kunstakademi. En by og uddannelsesinstitution, der betyder og har betydet meget for mig både fagligt og menneskeligt. Jeg ser frem til at kunne medvirke til at styrke både det internationale arbejde og den lokale forankring, der allerede er på Det Fynske Kunstakademi og i Odense.”

Lars Bent Petersen har som en del af bestyrelsen været med til at formulere Akademiets nye strategi. Om det arbejde siger Lars Bent:

”Det Fynske Kunstakademi er en uddannelse på højt fagligt niveau, men vi skal også være med til at skabe synlighed om Odense som en kulturby, skabe liv i byen og indgå nye samarbejder med andre kultur- og uddannelsesinstitutioner samt erhvervslivet. Det er et arbejde, som jeg glæder mig til at tage fat på.”

Lars Bent Petersens erfaring og netværk er et stort aktiv for Det Fynske Kunstakademi i den nuværende situation, hvor Akademiet er i færd med at finde nye lokaler i byen. Endvidere vil han fungere som en væsentlig arbejdskraft i Akademiets bestræbelser på at styrke dets synlighed, bidrage til at skabe en urban stemning i Odense og videreudvikle samarbejdet med lokale kunst- og kulturinstitutioner.

Lars Bent Petersen afløser Mag. Art. Stine Hebert, der fratrådte stillingen som rektor ved årsskiftet."




Se også
In The Ghetto (Yahya Hassan på Vestbyens Grill og Pizza Restaurant) (work in progress)


Jeg skød den perker (Yahya Hassan in memoriam)





Viewing all articles
Browse latest Browse all 6620

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine