Mikkel Bogh, der er direktør for Statens Museum for Kunst / SMK, skriver på sin Facebook profil:
"Diskussionen om, hvad dette flag (dannebrog, red.) betyder på dette sted (væggen bag talerstolen i folketingssalen, red.), er mestendels forfejlet. Sagen kalder på en formalistisk analyse. Den dominerende røde farve i Dannebrog får flaget til at træde meget markant frem, en virkning der forstærkes af de blå skærmes dybdevirkning. Under den røde farve kommer talerne, herunder formanden i midten, til at fremstå for små og ubetydelige. Vi kender det fra andre nationer, der har ladet talere stå under store flag med en dominerende rød farve (Sovjet, Kina osv) og hvor udfordringen alle dage har været den samme. Alle nationers flag har klare farver i sig (man ser aldrig pastelfarver i landeflag), fordi de skal kunne genkendes på lang afstand og danne en klar figur i ofte sammensatte omgivelser (byrum, landskaber). Landeflagets funktion er ikke blot at samle omgivelserne under sig, men også - hvilket måske kommer ud på ét - at gøre disse til baggrund for sin egen klare form. I en mødesal som Folketingssalen kommer særligt det røde (og i mindre omfang hvide) Dannebrog - ud fra en rent formalistisk betragtning - til at danne en for kraftig figur; det kæmper med sine egetræsdækkede, naturhenvisende omgivelser om opmærksomheden. Er det hensigtsmæssigt? Sådanne overvejelser bør indgå i en saglig vurdering af splitflagets anbringelse på dette sted."
Billedkunstner Frode Steinicke kommenterer:
"Både form, udtryk og indhold er malplaceret i mødesalen. Splitflaget virker tyngende på rummet og dets pyramidale struktur bag taleren giver taleren en form for repræsentativ attitude i stedet for en fri demokratisk. Konnotativt er et splitflag også i disharmoni med Folketingets funktion. Et normalt dannebrog hvor underkanten havde flugtet med skærmenes underkant, have givet et anderledes stringent artificielt udtryk, der kunne forsvares med æstetike overvejelser. Med det var åbenbart ikke dagsordenen da man fik ideen. Næste gang, så lad en ordentlig uddannet kunstner, som fx mig, sørge for udsmykningen i folketingssalen. Så bliver alle glade."
Tidligere professor på Det Kongelige Danske Kunstakademi - maler Jesper Christiansen - skriver:
"Virkelig god og relevant analyse Mikkel, tak for dit friske indspark. Som jeg har forstået det skal flaget kun hænge der indtil man har fundet et nyt og tidsvarende kunstværk . Jeg ser ikke flagets størrelse og farveudbredelse som problem, men derimod de to horisontale blå kæmpe skærme som går imod salens rumlige logik. Splitflaget kunne man med fordel erstatte med et almindeligt flag så formanden og / eller taleren ikke står i det uheldige skygge tomrum som splitflaget danner. At alle optrædende foran flaget bliver lidt klejne foran flaget gør vel bare at alle tager sig størrelsesmæssigt nogenlunde ens (demokratiske?) ud."
Kunstneren Lars Rahbek skriver:
"Med al respekt for din gode analyse Mikkel, så er det umiddelbart nogle meget mere populærkulturelle konnotationer, der dukker op hos mig... Synes det virker enormt 80'er-agtigt med et overdimensioneret splitflag. En national selvforherligelse, der minder mig om min barndom. Pia Kjærsgaard minder mig om Morten Olsen i 1986, når hun sidder der, lige under det hvide kors på den voldsomt røde baggrund - det synes jeg er skægt. PS: prøv at se ligheden mellem splitten i flaget og V-halsen."
Se også
Allahu akbar; billedkunstner får beslaglagt Islamisk Stat flag tilbage
Kunsthistoriker Line Rosenvinge, der blogger for Børsen, skriver om flag i samtidskunsten på sitet Kunsten.nu.