Har læst lidt op på den russiske maler Kazimir Malevich, der begyndte som impressionist med en tydelig gæld til Monet. Blev inspireret af kubisme og futurisme for i 1915 at nå frem til det skelsættende maleri Sort Firkant, der blev startskuddet til Malevichs egen retning suprematismen. En retning, der var udtømt tre år senere, da Malevich i 1918 malede Hvidt på Hvidt. Malevich vendte herefter tilbage til figurationen, der også var i bedre tråd med det sovjetrussiske regimes krav til kunsten. (Malevich sad fængslet 14 dage, fordi styret var betænkelig ved hans abstrakte udtryksform, som blev mistænkt for at være kontrarevolutionær)
Efter sin død i 1935 blev Malevichs værker henvist til kældrene på de sovjetiske kunstmuseer, de flugtede ikke længere med regimets ønske om en socialistisk realisme - en æstetisk norm for kulturlivet i Sovjetunionen - der var blevet knæsat i 1932.
I modsætning til nazisterne (og svenskerne - jævnfør Dan Park) brændte (eller solgte) russerne ikke de værker, de opfattede som Entartete Kunst, og i 1962 kom Malevich igen op fra kældrenes dyb og har siden været en etableret del af kunsthistorien.