Der har i en længere periode været stille omkring den førhen så flittige københavnske gadekunstner PVC, der har specialiseret sig i at opklæbe samfundsrelaterede perleplader i det offentlige rum. Nu er PVC tilbage med fokus på et hot emne: De omsiggribende bilafbrændinger i hovedstadsområdet. Et fænomen, der trods en anholdelse af en mulig gerningsmand til nogen af brandene, ikke er døet ud.
PVC har klæbet sin perleplade, der forestiller en brændende blå bil, op på en såkaldt infostander, der henviser til en app, der fortæller om reglerne for parkering i København.
PVC har de seneste år skabt en lang række perleplader, der forholder sig til samfundsdebatten eller går i dialog med kunstnerkollegerne Dan Park og Uwe Max Jensen. Den brændende blå bil kan for de indviede ses som en replik til Dan Parks plakat omhandlende bilbrande i Malmø.
Se også
Uwe Max Jensen: Objekt X