ACAB - All Cops Are Bastards.
Fotograf Freddy Hagen skriver på sin Facebook profil:
"ACAB
De kaldtes for Sort Blok. Jeg havde interesse i at følge dem som fotojournalist, og jeg fik kontakt til en dansk afdeling af grupperingen. Jeg traf dem flere gange, under hele balladen, efter rydningen af Ungdomshuset.
Jeg tog med til G13-mødet til Rostock. Her gik Sort Blok i aktion. En tilfældig trafikbetjent blev omringet af dem, og dræbt på stedet, stukket ned med en kniv. De danskere, der støttede Sort Blok, hyldede mordet. En der hedder T..., blev ved med at poste oplysninger om Sort Bloks konfrontationer med politiet.
Det sker under parolen: ACAB, en forkortelse af All Cops are Bastards. De deler videoer, hvor politibetjente kommer til skade, under revolutioner, riots til fodboldkampe og demonstrationer, i hele verden. De fryder sig over at se en betjent komme til skade.
Jeg har set tilhængere af Sort Blok oplære børn, helt ned til 13-årsalderen, i at kaste med brosten efter panserne. Jeg spurgte, om de nu fandt det tilrådeligt, og svaret var, at alle er med i revolutionen. Det var i Danmark. Det var uden for Christiania. Det er utroligt, at der ikke er flere, der er kommet alvorligt til skade.
Børnene. Ja, jeg knækkede lidt der, da jeg oplevede, at børnene også blev opfordret til at forsøge at gøre skade på panserne. Nu sidder jeg og læser om BZ (Peter Øvig Knudsen 's bog om BZ-bevægelsen, red.), og nu forstår jeg, at den ide stemmer helt tilbage fra firserne.
Jeg har også mødt mange aktivister på venstrefløjen, under parolen ACAB, der også går til fodboldkampe, for at træne i at slås. De talte ligeså varmt om disse kampe, som om kampene med politiet, i politisk øjemed.
Jeg skræmmes over ACAB. Det er en skamplet på aktivisternes cv. Og de aner det ikke selv. De er flasket op med, at det er ok at ønske betjente skade. Det er krig. Der er ingen kompromiser. Jeg forstod det, da jeg lagde mærke til hvor mange tilhængere, en person som for eksempel T... kunne mønstre, når han lægger historier op om tilskadekomne betjente."
Se også
Roterende islam i kasketten (IS-soldat Mesa Hodzic skyder to politibetjente i Pusher Street på Christiania, mens Nicolai Oster fra Liberal Alliance griner ondt i baggrunden)