Politiken Talks afholder tirsdag 25. oktober 2016 en debat om emnet Hvordan skal kunsten forholde sig til terror? På Facebook skriver arrangøreren:
"Når uskyldige mennesker bliver skudt ned på parisiske bistroer, har kunsten så til opgave at reagere på det? Og kan kunsten og litteraturen spille en rolle i debatten om, hvilke kompromisser vi kan gå på, når vi ændrer samfundet sikkerhedsmæssigt i kølvandet på attentater?
Kom og vær med i debatten når vi spørger litteratur- og satireforsker Dennis Meyhoff Brink og kunstnerne Simone Aaberg Kærn, John Kørner og Gudrun Hasle.
Tirsdag den 25. Oktober 17.00-18.30
Salen, Vestergade 28, København V"
*
Jeg var i første omgang inviteret som paneldeltager. Men Politiken trak kort tid efter invitationen tilbage (uden uddybende forklaring).
Jeg tillader mig at mene, at jeg havde været langt mere relevant som panelist, end de kunstnere, der nu sidder i panelet.
Jeg har som en af meget få billedkunstnere arbejdet med terror som kunstnerisk motiv i en årrække. For eksempel skabte jeg i 2003 værket Koranverset vedrørende islamisk jihad foldet til en papirflyver. Her omtalt i en artikel i Berlingske i 2006 i anledning af femårsdagen for angrebet på World Trade Center.
Lidt mærkeligt i øvrigt, at man skriver om angrebene i Paris, når vi har et kunstnerisk arrangement i Danmark (Lars Vilks Komiteen 's møde i Krudttønden), der er blevet udsat for et terrorangreb.
Politiken Talks kunne også med fordel have inviteret kunstmaleren Erik K. Christensen, der var til stede ved arrangementet i Krudttønden og som siden har forholdt sig kunstnerisk til Omar El-Hussein 's terrorangreb (se maleriet herunder). Christensen er en af de meget få kunstnere (måske den eneste?), der har forholdt sig til et selvoplevet terrorangreb. Det har ikke engang Lars Vilks gjort (på andet end ironisk vis).
Se også
Allahu Akbar (Cockpit) (work in progress)