Et kapitel fra journalist Helle Merete Brix og undertegnedes bog om den svenske kunstner Lars Vilks - Man forhandler ikke med et maskingevær:


"Nimis


”At krænke et naturreservat betyder for mange svenskere hvad rundkørselhunden betyder for muslimer. Deraf al balladen om Nimis”. Lars Vilks, interviewet til denne bog i 2015.

Før Muhammed var Nimis. Lars Vilks' egentlige hovedværk er monumentalskulpturen Nimis, som Vilks har arbejdet på siden 1980. Nimis (latin for "for meget") ligger på kysten i Kullaberg Naturreservat i Skåne et par kilometer nordvest for fiskerlejet Arild, der indtil begyndelsen af 1900-tallet var et trækplaster for skandinaviske kunstnere herunder P. S. Krøyer, inden han rykkede videre til Skagen. Nimis er bygget af drivtømmer og træ fra området, som Lars Vilks har hamret sammen til en vildtvoksende struktur. Skulpturen var oprindeligt tænkt som et beskedent monument over, at Lars Vilks ved en episode i 1978 havde undgået druknedøden. I dag er skulpturen 150 meter lang og rager nogen steder 15 meter i vejret.


Vilks er sandsynligvis inspireret af amerikansk land art, der i 1970'erne rykkede kunsten ud i landskabet. Men hvor de amerikanske land art kunstnere som Robert Smithson og Walter De Maria brugte entreprenørmaskiner, er Nimis skabt ved kontinuerligt hårdt arbejde af en en enkelt mand og står dermed også som et monument over, hvad et enkelt menneske ved en målrettet indsats kan udrette.


Nimis er en interaktiv skulptur – fra før den slags kom på mode i kunstverdenen - som den besøgende kan bestige og klatre rundt inde i, hvis vedkommende ikke lider af højdeskræk eller klaustrofobi. Sigende for Vilks' arbejde er Nimis opført udenfor kunstinstitutionen (i naturen) og uden samfundets accept (det er forbudt at udsmykke svenske naturreservater), og balladen omkring skulpturen er blevet en del af det udvidede kunstværk omkring den.


De første år foregik Lars Vilks' arbejde på Nimis, der ligger på en svært tilgængelig lokalitet på kysten, i ubemærkethed. Men i 1982 fik den svenske stat øjnene op for Nimis og krævede skulpturen fjernet. Det ønske havde Lars Vilks ikke til sinds at efterkomme, og han fortsatte ufortrødent sit arbejde på skulpturen, mens staten på sin side fastholdt, at Nimis skulle væk. Sagen endte i retten, og selvom det en overgang så ud til, at skulpturen skulle fjernes, blev beslutningen aldrig effektueret.


Som et modtræk overfor den svenske stats modvilje mod Nimis udråbte Lars Vilks i 1996 området omkring skulpturen til en selvstændig stat. 2. juni 1996 erklærede Ladonia - et ”republikansk monarki” med eget flag og egen nationalsang – sin uafhængighed af Sverige. Selvom skulpturen den aldrig er blevet anerkendt endsige accepteret fra officielt hold, indgår Nimis i dag i markedsføringen af Höganäs Kommune, hvor den er hjemmehørende, og ifølge Lars Vilks besøger omkring 40.000 mennesker årligt skulpturen, hvilket gør den til en af områdets største turistattraktioner.


Lars Vilks udvider ikke længere Nimis, men han arbejdede indtil terrorangrebet i København til stadighed på at vedligeholde skulpturen i strandkanten. Besøgende i området kunne ofte støde på kunstneren udstyret med sav, hammer og økse i færd med at udbedre skader på skulpturens trækonstruktion. Fra vinteren 2010 var der altid en bevæbnet vagt med Vilks, når han arbejdede på Nimis.


Dette slidsomme arbejde og den langvarige konflikt med den svenske stat har også haft betydning for forløbet omkring Lars Vilks' Muhammed-tegninger. Kunstneren har givet udtryk for, at det netop er erfaringerne fra arbejdet med Nimis, der har givet ham stamina og ro til at stå den svenske Muhammed-krise igennem.


Nimis´ fødselsdag fejres hvert år den 31. juli. Nimis har også en udløbsdato. I 2030 afvikles Nimis som Lars Vilks' personlige kunstnerisk projekt. Kunstneren satser på, at skulpturen til den tid er officielt anerkendt af den svenske stat. Hvis det ikke er tilfældet, vil Lars Vilks afmontere skulpturen, da han ikke regner med som 84-årig at kunne stå for den nødvendige vedligeholdelse af Nimis.


Nimis er siden 1986 ejet af den verdensberømte kunstner Christo. Før Christo var det ejet af Joseph Beuys. Dokumentet, der beskriver transaktionen, er et stykke drivtømmer. Det er udstillet på Skitsernes Museum i Lund.


Vilks' kunstpraksis, hvad Nimis angår, viser, at kunst kan opstå alle steder. Også hvor man mindst venter det.


En minister fra Ladonia tager sig for tiden af at vedligeholde Nimis. Det er ikke muligt for Vilks, så længe han bor på hemmelig adresse og under stor sikkerhedsbeskyttelse."



Man forhandler ikke med et maskingevær kan købes her.





Se også
Det ser sort ud (Hommage til Søren Espersen, Tintin og Herge)