Muhammed stencil brugt på Nørrebro.
Gadekunst er som billedkunst generelt ofte politisk korrekt, men der findes naturlige undtagelser. Eksempelvis den svenske gadekunstner Dan Park og den danske perlepladekunstner PVC. I forbindelse med 10 året for Jyllands-Posten 's publicering af 12 Muhammed-tegninger i avisens kulturtillæg er Nørrebro blevet udsmykket med en række simple Muhammed malerier udført ved hjælp af stencil og spraymaling.
Gadekunstneren, hvis identitet er Ballet Magnifique bekendt, har blandt andet udsmykket Empire Bio på Nørrebro og malet i Titangade i samme bydel plus flere andre steder. Forlægget til gadekunstnerens stencilmaleri er Kurt Westergaard 's ikoniske tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Gadekunstnerens udgave giver mindelser om en slags piktogram, hvor motivet er stærkt forenklet, men hvor motivets betydning er bevaret.
Muhammed med bombe ved Empire Bio på Nørrebro.
Muhammed maleri i Titangade.
På Statens Museum for Kunst.
Læs også
Dan Park-sagen: Er Sverige på vej mod et demokratisk sammenbrud?